Kreativ sparring styrker bestående messekoncept
Om opgaven:
AM Tooling A/S deltager på to store fagmesser i Tyskland, EuroBlech i Hannover og BlechExpo i Stuttgart. De to messer finder skiftevis sted hvert 2. år og er de vigtigste messer for AM Tooling, som afsæt til nye kunder på det centraleuropæiske marked.
Indtil 2018 har AM Tooling selv stået for håndtering af deres eget udstillingsudstyr og hele processen omkring deres messedeltagelser, men savnede kreativ sparring og ny inspiration til at styrke det bestående messekoncept og sikre en opdateret og professionel fremtoning på deres fremtidige messedeltagelser.
Med udgangspunkt i kundens bestående udstillingsmateriel har Exhicom Expo Competence udarbejdet et kreativt oplæg med forslag til indretning, kommunikation og grafisk design. Ud over den kreative del indeholder opgaven ligeledes håndtering af den praktiske gennemførelse med projektledelse, produktion af nyt udstyr, montage on-site og intern/ekstern logistik.
Kort om kunden:
AM Tooling A/S leverer specialværktøjer og maskinløsninger til metal- og industriproduktion. Virksomheden er baseret i Odense og leverer løsninger til kunder i hele Norden og Centraleuropa.
Kort om messerne:
EuroBlech er verdens førende udstilling for pladebearbejdningsindustrien. Messen afholdes hvert andet år i Hannover, Tyskland. Blechexpo har opnået en førende position i Europa og rangerer nu som nummer to i verden på listen over vigtigste messer indenfor metalbearbejdning. Messen afholdes hvert andet år i Stuttgart, Tyskland.
KONTAKT OS
Er du interesseret i at høre mere om projektet, og søger du en seriøs samarbejdspartner til at hjælpe med udviklingen af dit næste udstillingsprojekt, så kontakt Palle Winther på 20 7676 42 eller